Jeg begyndte at træne markant ekstra, spise så sindssygt sundt og en virkelig lille mængde, da jeg troede, at det ville forbedre min performance. Men det gjorde det ikke. Jeg kom ind i en virkelig sort og ond cirkel, hvor det hele handlede om træning og diæter. Jeg begyndte at tabe mig mere og mere, men det blev blindt for mit øje. Jeg kunne simpelthen ikke se det i øjnene. Jeg ved ikke om det var af benægtelse, eller hvad det var, men det blev værre og værre. Til sidst havde jeg så sindssygt meget brug for hjælp. Det kunne have gået virkelig galt, hvis det ikke havde været for Inger og min mor. Hvis jeg ikke havde haft Inger, havde jeg ikke stået, som jeg gør nu. Hvis Inger ikke havde været med til at skubbe til mig, så mine vaner og tanker ændrede sig, var det gået galt. Hvis Inger ikke havde givet min mor redskaber i form af madplaner, restriktioner og ”guidance”, var det gået galt – helt galt.
Inger er så ekstrem dygtig. Hun kendte mine tankestrømme, inden jeg allerede havde fortalt hende dem. Man skulle næsten tro, at hun var tankelæser. Jeg gik til psykolog samtidig og jeg ved jo ikke, hvor meget indvirkning det har haft, men jeg føler virkelig, at Inger er psykolog, diætist og magiker i én og samme person. Jeg er så ekstremt taknemmelig for den hjælp, Inger har givet mig; jeg skylder hende bogstaveligt talt mit liv, fordi jeg ved, at hvis jeg ikke havde haft hende, ville jeg ikke have været mig selv i dag. Jeg kan ikke andet end at anbefale Inger Bols til skyerne. Jeg tror sgu ikke, at du finder bedre hjælp.
Carl Abildtrup
16 år. Elitefodboldspiller. Tidligere spiseforstyrret