Irene Stærk Jørgensen, 50 år: Jeg opsøgte Inger Bols, og jeg har ikke set mig tilbage siden.
Jeg har været på slankekur i en eller anden form hele mit liv. Alt sammen med det resultat at jeg nogle gange tabte mig (endda meget), hvorefter kiloene krøb tilbage, indtil jeg vejede meget mere, end da jeg startede kuren.
For hver gang jeg gik på en ny kur, var jeg nødt til at begrænse min spisning mere og mere og øge min fysiske aktivitet mere og mere for at tabe mig.
Efter mit forløb hos Inger, kommer jeg aldrig mere til at:
- være på slankekur
- veje mig
- tale grimt til min krop eller
- bruge vægt som markør for sundhed
Jeg vil fortsætte med at spise intuitivt, nyde fysisk aktivitet og være taknemmelig for min krop og alt det den kan.
Jeg opsøgte Inger Bols, og jeg har ikke set mig tilbage siden.
Ingers metode, tilgang og høje faglighed har ændret mit liv for bestandig.
Jeg har været på slankekur i en eller anden form hele mit liv. Alt sammen med det resultat at jeg nogle gange tabte mig (endda meget), hvorefter kiloene krøb tilbage, indtil jeg vejede meget mere, end da jeg startede på kuren. For hver gang jeg gik på kur, var jeg nødt til at begrænse min spisning mere og mere og øge min fysiske aktivitet mere og mere for at tabe mig.
Før brugte jeg ufattelig meget tid og energi på skiftevis at være på kur eller at bebrejde mig selv min svaghed og manglende succes med vægten. Jeg svingede konstant mellem at være meget sulten eller alt for mæt, efterfulgt af ubehag og lede ved mig selv. Jeg følte, at jeg var grim, ikke succesfuld, ukontrolleret, mindre værd og generelt en belastning. Jeg tænkte dårligt om mig selv og talte grimt til mig selv.
Kort tid før jeg fyldte 50, faldt jeg over Podcast serien på P1: Tynd og Glad. Især afsnit 5, hvor Inger er gæst, lyttede jeg til mange gange. Det var første gang, jeg hørte nogen sige:
- at det er muligt at være sund, selvom man er tyk
- at slankekure sjældent virker i længden
- at yoyo vægt kan være usundt og
- at der er en anden måde at leve på
Det var, som at få nøglen til at låse mig ud af det fængsel, jeg var i. Det gik op for mig, at jeg ikke behøvede at leve på den måde, og at det var formålsløst at have det så dårligt med mig selv.
I samtale og med støtte fra Inger lærte jeg at lægge mærke til, hvornår jeg er sulten og betydningen af at spise på kroppens naturlige signaler for sult. Jeg lærte også at reagere på at spise, indtil jeg er behagelig mæt. Jeg lærte at spise med nydelse og opdagende vigtigheden i ikke at opsætte begrænsninger for mig selv. Derfor ender jeg i dag ikke længere med at spise mig ubehagelig mæt, selvom maden smager virkelig godt.
I starten tog jeg måske et par kilo på, hvilket gjorde mig bekymret for at vægten ville stikke af. Det gjorde den ikke. Til gengæld har jeg fået stabilt energi og velvære. Jeg er mere koncentreret og jeg har meget mere overskud. Jeg oplever mere ligevægt i min krop, idet maven og tøjet sidder på samme måde dagen igennem. Nu oplever jeg ikke længere det ubehag, der kommer af enten at være for sulten eller for mæt.
Jeg har lært at acceptere min krop som den er. At behandle den omsorgsfuldt bl.a. ved at give den mad, når den er sulten og ved at tale pænt til mig selv. Jeg takker min krop for, at den er sund, og at jeg kan gøre rigtig mange ting, selvom jeg er tyk.
Hvor fysisk aktivitet tidligere var en pligt med tælling af minutter, skridt og intensitet, som en del af et større kalorieregnskab, er det nu et valg, som jeg nyder, fordi det føles godt. Det er lysten, der bestemmer hvor langt eller hvor hårdt, det skal være.
Jeg har fundet ud af, og er meget taknemmelig for, at jeg er sund på trods af alt det, jeg har udsat min krop for i en nyttesløs kamp mod min biologi, min historie og samfundets stigmatiserende standarder.
Mit møde med Inger, intuitiv spisning og evidens omkring vægt, vægttab og sundhed har fundamentalt positivt ændret mit liv, mit syn på mig selv, min krop og andre mennesker. Det har været en forløsning og en ubeskrivelig stor lettelse.
Efter mit forløb hos Inger, kommer jeg aldrig mere til at:
- være på slankekur
- veje mig
- tale grimt til min krop eller
- bruge vægt som markør for sundhed
Jeg vil fortsætte med at spise intuitivt, nyde fysisk aktivitet og være taknemmelig for min krop og alt det den kan.
Irene Stærk Jørgensen, 50 år.
Mette fik et naturligt forhold til mad og et nyt liv!
Mettes nye liv
Mette havde kæmpet med vægten siden, hun gik i gymnasiet. Kur efter kur var vægten kommet højere op. Det havde efterhånden udviklet sig til en spiseforstyrrelse.
Hun beskriver selv den periode som sin huleboerperiode. Hun kom sjældent ud, fordi hun følte, at folk så ned på hende.
”Jeg kan knap nok ikke beskrive forskellen på det liv, jeg havde dengang, og det liv, jeg har i dag. For nu har jeg fået livet tilbage.”
Mettes behandling for tvangsoverspisning (BED) hos diætist & coach Inger Bols
”Jeg havde præstationsangst, fordi jeg havde prøvet at tabe mig så mange. Men Inger Bols mødte mig med en helt anden forståelse, end jeg tidligere havde oplevet. Hun havde respekt for mig som menneske og for psyken bag. Jeg har aldrig følt, at jeg skulle leve op til BMI eller andre kropslige idealer. Inger fik mig til at forstå, at det ikke handlede om vægt, men om at få det godt og have et naturligt forhold til mad. På et tidspunkt overvejede jeg at få lavet en fedmeoperation. Det fik Inger Bols heldigvis talt mig fra. Den ville jo heller ikke have løst de psykiske udfordringer, der var grunden til, at jeg spiste, så det er jeg hende evigt taknemmelig for”, fortæller Mette.
Mettes motivation for at komme ud af sin BED tilbage i 2008 var at få et liv. Det var for Mette bl.a. at få en familie. Jeg stødte tilfældigt på Mette igen i foråret 2017. Hun fortæller, at hun har født en dejlig søn, Isak, for 6 måneder siden og at hun skal giftes med sin kæreste, Henrik, som hun mødte, efter hun var kommet ud af sin spiseforstyrrelse. Målet må siges at være nået
Underspisning giver overspisning
Mette spiste skiftevis for lidt og for restriktivt i håb om at tabe sig, afløst af uundgåelige overspisninger. Mette arbejdede i starten med anbefalede mængder af mad, da hendes forståelse for portioner fuldstændig manglede. I tæt samarbejde med en psykolog fik jeg stille og roligt Mette i gang med at spise – kort sagt – almindelig mad, og til at arbejde med sin sult og mæthed, som hun har holdt fast i siden.
”Det tog noget tid, før jeg fik knækket koden. Jeg kunne simpelthen ikke holde ud at håndtere maden. Men det lærte jeg lige så stille. Det er netop det, der har gjort den store forskel ved at gå hos Inger Bols. Hun så mig virkelig, hvor jeg var, og hjalp mig derfra”, siger Mette.
I dag undrer Mette sig, når veninderne taler om slankekure, som i hendes verden er en fuldstændig misforståelse af, hvad det hele handler om.
”De går nogle gange efter de hurtige løsninger. Det gjorde jeg også engang. Men det virker jo ikke. Jeg kan ikke have en dødssyg dagligdag, hvor jeg ikke må spise kage, når jeg er i byen. Så knækker filmen jo. Min vægt har nu ligget stabilt siden 2012, og det er, fordi jeg har fået et naturligt forhold til mad. Jeg sørger for, at jeg får nok at spise hele tiden. For jeg ved, at det netop er, hvis jeg sulter mig selv, at jeg får behov for at overspise. Det er ikke længere alt eller intet, som det var før.”
PCO – gravid uden kur
Mette har i øvrigt PCO, som hun fik konstateret tilbage i 2009. Hun flirtede i en periode med diæter for PCO. Det lykkedes, at få Mette til at stoppe med dette. Hun er også blevet gravid helt naturligt, på trods af at hun faktisk kun har en æggestok. Til gengæld er resten af Mette super sund, både fysisk og psykisk.
Mette Bøgekjær Levysohm
Jeg er en 16-årig gammel elitefodboldspiller. Jeg træner op til 8 gange om ugen, så kosten er noget, der virkelig bliver lagt mærke til inden for mit felt. Man skal spise sundt – jo sundere jo bedre. Men det kan tage overhånd, som det gjorde med mig.
Jeg begyndte at træne markant ekstra, spise så sindssygt sundt og en virkelig lille mængde, da jeg troede, at det ville forbedre min performance. Men det gjorde det ikke. Jeg kom ind i en virkelig sort og ond cirkel, hvor det hele handlede om træning og diæter
Jeg begyndte at tabe mig mere og mere, men det blev blindt for mit øje. Jeg kunne simpelthen ikke se det i øjnene. Jeg ved ikke om det var af benægtelse, eller hvad det var, men det blev værre og værre. Til sidst havde jeg så sindssygt meget brug for hjælp. Det kunne have gået virkelig galt, hvis det ikke havde været for Inger og min mor. Hvis jeg ikke havde haft Inger, havde jeg ikke stået, som jeg gør nu. Hvis Inger ikke havde været med til at skubbe til mig, så mine vaner og tanker ændrede sig, var det gået galt. Hvis Inger ikke havde givet min mor redskaber i form af madplaner, restriktioner og ”guidance”, var det gået galt – helt galt.
Inger er så ekstrem dygtig. Hun kendte mine tankestrømme, inden jeg allerede havde fortalt hende dem. Man skulle næsten tro, at hun var tankelæser. Jeg gik til psykolog samtidig og jeg ved jo ikke, hvor meget indvirkning det har haft, men jeg føler virkelig, at Inger er psykolog, diætist og magiker i én og samme person. Jeg er så ekstremt taknemmelig for den hjælp, Inger har givet mig; jeg skylder hende bogstaveligt talt mit liv, fordi jeg ved, at hvis jeg ikke havde haft hende, ville jeg ikke have været mig selv i dag. Jeg kan ikke andet end at anbefale Inger Bols til skyerne. Jeg tror sgu ikke, at du finder bedre hjælp.
Carl Abildtrup
16 år. Elitefodboldspiller. Tidligere spiseforstyrret
Vores første møde med Inger Bols var i Roskilde Roklub til et foredrag via Team Danmark om, hvordan man skal spise, når unge træner hårdt. Her var jeg sammen med vores 18-årige søn.
Vi har også en søn, der er yngre (13 år) som også ror, men han var ikke indenfor aldersgruppen, hvor foredraget var lagt ud til, så han blev hjemme. Vi blev klogere til det foredrag, men også forvirret.
Jeg altid har sagt til børnene: “Spis rugbrød, hvis du er sulten.” På det tidspunkt var vores 13-årige dreng, der både dyrker roning og gymnastik mange gange om ugen, meget fokuseret på sin mad. Han havde i 3 år ikke spist sukker eller spist ”usundt”, så i pausen spurgte jeg indtil vores søn, og Inger var bekymret. Vi spurgte om Inger havde mulighed for at lave en familieundervisning, da jeg syntes, at vi alle kunne have glæde af at få råd og vejledning, og det var Inger heldigvis med på.
Nu skal det siges, at vi er en familie på mor og far og mormor samt 6 børn i alderen 9-21 år. To af vores piger var på det tidspunkt på Gymnastikefterskolen Stevns og Gymnastikhøjskolen i Ollerup. Vi aftalte derfor, at de to piger tog op til Inger og blev undervist. De kom hjem med masser af gode råd og ny viden, som de nu har brugt på efterskolen og højskolen. Den øvrige familie: Her kom Inger hjem til os en hel dag.
“Vi var mor, far, mormor på 80 år med diabetes, søn på 18 år og søn på 13 år samt to piger på 11 år og 9 år. Vi fik foredrag om, hvad kroppen har brug for og ikke brug for. Jeg må nok sige, at det er imponerende, at Inger kan undervise så bred en aldersgruppe på én gang.”
Hun havde alle i sin hule hånd i 2 timer. Der blev lyttet, spurgt ind og svaret så alle kunne forstå. Vi spiste frokost sammen. Vi dækkede bord med det, mad vi plejer. Inger guidede os i, hvad der var godt, og hvad vi kunne supplere med. Det var rigtig godt – også for vores 2 yngste piger. Herefter havde Inger en snak med vores 13-årige søn, der skulle øve sig i at spise flere kulhydrater. Det kan være svært at få vendt det til, at kulhydrater ikke er usunde, men gode for kroppen. Vores søn var mega bange for ikke at kunne blive slank. Det skal siges, at han ikke er overvægtig. Han har vel det, man i gamle dage kaldte hvalpefedt på maven. Han var blevet så fokuseret på sin krop og mad, at det skulle vendes nu. Inger fik en rigtig god snak med vores søn, og vi aftalte et par opfølgende telefonkonsultationer. Det har givet rigtig god gevinst!
I dag har vi en dreng, der spiser helt almindeligt. Dog tømmer han ikke en hel skål slik, men tager når han bliver budt. Vi er nået rigtig langt, takket være Inger. Vi har ikke et sekund fortrudt, at vi tog til foredrag i Roskilde med Inger Bols. Inger har virkelig åbnet øjnene for hele familien og vi har alle fået gode værktøjer, som vi kan arbejde videre med. Ikke mindst har vi fået vores 13-årige dreng på ret kurs. Det er vi dig meget taknemmelig for. Du har en evne til at favne alle aldersgrupper og fastholde på en god og positiv måde.
Familien Storm
Lige pludselig begyndte mad at fylde mindre og mindre, og jeg var bare mæt og glad uden at tage på.”
Jeg levede i mange år med +/- 10-15 kg. Det fyldte alt for meget i min tilværelse. Det var enormt stressende ikke at få mad nok og samtidig konstant tænke på mad, som værende en fjende. Kort sagt; jeg følte det som et fængsel. Jeg tænkte tit, når jeg så andre nyde deres mad: ”Hvor ville det være rart at kunne det ”.
Jeg mødte op hos Inger Bols, som stod for min behandling. Inger hjalp mig med at lære at spise og blive mæt på den rare måde. Hun lærte mig, at det var ok at spise og føle mæthed.
Jeg var ofte lidt ængstelig, når jeg skulle på forretningsrejse. Der vidste jeg, at jeg ikke kunne få det mad, som jeg ”burde”. Det betød omvendt, at jeg ofte fik meget få kalorier, som resulterede i at jeg fik voldsomme overspisninger.
Jeg levede i mange år med +/- 10-15 kg. Det fyldte alt for meget i min tilværelse. Det var enormt stressende ikke at få mad nok og samtidig konstant tænke på mad, som værende en fjende. Kort sagt; jeg følte det som et fængsel. Jeg tænkte tit, når jeg så andre nyde deres mad: ”Hvor ville det være rart at kunne det ”. Jeg besluttede en dag for et nogle år siden, at nu kunne jeg ikke blive ved med at klare det mere. Jeg var på daværende tid gift og havde to drenge på 6 og 7 år. Samtidig havde jeg et godt, men stressende job, med mange rejsedage. Oveni at skulle bruge så megen tid på mad og problemer omkring det. Det var for hårdt og opslidende. Jeg vidste, at jeg havde behov for hjælp.
Jeg mødte op hos Inger Bols, som derfra stod for min behandling. Inger hjalp mig med at lære at spise og blive mæt på den rare måde. Hun lærte mig, at det var ok at spise og føle mæthed. Jeg lærte, at få nok mad efter, jeg kom til Inger.
“Lige pludselig begyndte mad at fylde mindre og mindre, og jeg var bare mæt og glad uden at tage på.”
Jeg oplevede, at jeg kunne rejse på alle mine forretningsrejser uden at være ængstelig over mad, og hvad der ville blive serveret. Det var den bedste og dejligste følelse at slutte fred med min krop og hjerne. Inger var en utrolig dygtig vejleder og støtte i den periode, hvor jeg gik hos hende. Jeg tænker tit på, hvor glad jeg er for at jeg besluttede mig at slutte fred med maden – men allermest tænker jeg, at jeg havde ikke kunne gøre det uden Ingers hjælp.
Så kæmpe tak for din hjælp, Inger!!! I dag har jeg det fantastisk. Jeg spiser helt normalt og har ikke mad på hjerne mere. Det har været helt utrolig befriende at komme ud af det fængsel, jeg var i. Det har givet mig masser af overskud til andre ting og ikke mindst frigjort mig for en masse negative tanker og følelser.
Mette Parving
40 år. Tidligere tvangsspiser gennem 20 år
Lasse Lykke Nielsen, tidligere landsholdsvømmer: Mere mad, mere energi, mere glad – og en medalje!
Nu har jeg fået et mere afslappet forhold til, hvad jeg spiser, samtidig med at jeg har fået meget mere energi. Hele min hverdag er blevet meget bedre, fordi jeg ikke skal tænke på mad hele tiden, og fordi jeg ikke længere er sulten”, fortæller Lasse.
Allerede en uge efter jeg var begyndt hos Inger, kunne jeg mærke forskel, og hun er en af grundene til, at jeg fik min bronzemedalje i 50 meter fri, selv om jeg på det tidspunkt ”kun” lå i top 10, da vi mødtes første gang”.
Fik medalje til DM 3 måneder efter kostomlægning.
Lasse var et af de meget lovende navne indenfor svømning. Han fik desværre en meget kort svømmekarriere på landsholdet, da han grundet en ukendt hjertefejl faldt om med hjertestop i forbindelse med en træning.
Efter en heldigvis fuldstændig rehabilitering var det dog ikke realistisk at forsætte svømningen på så højt plan, og træningen stoppede fra den ene dag til den anden. På kort tid herefter tog Lasse 13 kg på og Lasse gik i gang med at arbejde på at tabe sig. Han fandt dels forskellige kure via de sociale medier. Han opsøgte også en kostvejleder – endda en med speciale i idrætsernæring. Hun lavede en kostplan uden at kende til Lasses kostvaner. Han blev fulgt op en gang om måneden med en ny kostplan, som hver gang indehold lidt mindre mad. Som disciplineret sportsmand fulgte Lasse planen.
I følge planen måtte han ikke spise slik eller andre søde sager. Han spiste ikke en gang et stykke lagkage til fødselsdage.
“Kuren var umenneskelig. Jeg skulle hele tiden veje min mad og følge meget strikse regler. Jeg fokuserede på mad konstant og var udkørt hele tiden”, fortæller Lasse.
Da vægttabet var i hus, begyndte Lasse at slække på planen. Han fulgte den mandag til fredag, men spiste så til gengæld temmelig meget lørdag og søndag for at få tilfredsstillet det afsavn, der var i løbet af ugen. Lasse kunne i denne periode spise en HEL kage, når han gik i gang. Ikke fordi han havde en spiseforstyrrelsen, men fordi kroppen krævede at få noget energi. Det kneb dog alligevel med energien.
”Midt på eftermiddagen fik jeg tit et stort behov for at sove, og det duede jo ikke, for her var jeg enten i skole eller i gang med at træne. Så det betød, at jeg hverken kunne koncentrere mig om, hvad læreren sagde, eller få de attraktive resultater i min sport”, lyder det fra Lasse.
“Mere mad – mere energi – mere glad! ”
Jeg opsøgte Inger Bols, fordi jeg var træt hele tiden, og ikke kunne yde det, jeg gerne ville. I løbet af svømmestævnerne blev jeg mere og mere træt, og derfor kunne jeg kun svømme ét løb om dagen, hvis jeg også skulle have kræfter til de næste dage. Og det dur jo ikke til DM og andre stævner. Allerede en uge efter jeg var begyndt hos Inger, kunne jeg mærke forskel, og hun er en af grundene til, at jeg fik min bronzemedalje i 50 meter fri, selv om jeg på det tidspunkt ”kun” lå i top 10, da vi mødtes første gang”, fortæller Lasse.
På baggrund af en grundig analyse af Lasses spisevaner sammenholdt med hans motionsvaner, var det tydeligt, at Lasse spiste alt for lidt. Lasse blev i den grad overrasket over, hvor meget mad, han havde brug for. ”Ved den første samtale spurgte Inger mig om, hvad jeg spiste. Det kunne jeg let svare på. For Jeg havde spist præcist det samme hver dag i et halvt år. Det er jo ikke til at leve sådan! Nu har jeg fået et mere afslappet forhold til, hvad jeg spiser, samtidig med at jeg har fået meget mere energi. Hele min hverdag er blevet meget bedre, fordi jeg ikke skal tænke på mad hele tiden, og fordi jeg ikke længere er sulten”, fortæller Lasse.
Den øgede mængde af mad, jeg vejledte Lasse til, gav en mindre vægtstigning på ca. 2 kg. Ikke en øgning i fedt på kroppen, men en konsekvens af det faktum, at en krop, hvor musklerne er fyldt godt op med energi og væske vejer, mere end en energiforladt krop. Lasse er i dag klar over, at han også spiste for lidt, dengang, han trænede på landsholdet før sit hjertestop. Han er også klar over, at nogle af de symptomer, han dengang havde, var begrundet i mangel på mad. ”Nu kan jeg dyrke motion i meget længere tid. Jeg når ikke længere den grænse, hvor jeg bare ikke kan mere, som jeg tit gjorde før. Samtidig restituerer jeg meget hurtigere, og jeg bliver heller ikke syg hele tiden. Før var jeg forkølet cirka en gang om måneden og havde ondt i hovedet. Det gjorde det jo også sværere for mig at passe min træning”, fortsætter Lasse.
Lasse Lykke Nielsen