Udtalelser fra mine afholdte foredrag
DANSK VOLLEYBALL FORBUND, HERRELANDSHOLDET
Hej Inger,
Bare lige en hurtig tilbagemelding herfra.
Du var en mega succes med herrelandsholdet i går.
Stor autoritet og beskrivelser i øjenhøjde – det er noget, der virker!
Med venlig hilsen
Mikael Trolle. Direktør CEO, cand. scient.
MIDT & VESTSJÆLLANDS POLITI, POLITIHUNDESKOLEN
Hej Inger.
Lige en tilbagemelding fra 35 tjenestehundeførere vedrørende dit foredrag på Politihundeskolen.
Vi startede dagen kl. 08.00. Havde foredrag fra efterforskningsafdelingen og teknisk efterforskningsafdeling fra 10-12. Indimellem og indtil din ankomst kl. 17.00 ”piskede” jeg dem med alskens informationer og oplæg til diskussioner/feedback osv. osv. osv.
Så da du dukkede op og skulle starte et foredrag om noget så ”langhåret” som kost for en flok godt trætte (i ørerne), praktisk arbejdende hundeførere, havde jeg mine bange anelser!!!
Alle mine bange anelser forsvandt, da jeg gennem dit foredrag ikke kunne registrere en eneste, der sad og klippede med øjnene. Oven i købet fik jeg straks du var gået, og også senere, uopfordret en masse positive tilbagemeldinger.
I dag har vi gået og grinet lidt af ”konernes” undren over de forskellige hundeføreres forslag til groft brød, rodfrugtmix og andet ”utænkeligt” til diverse måltider.
Godt gået!
Vi håber at denne succes kan åbne øjnene hos hundeførerne og ud til siden/opefter i organisationen.
Venlig hilsen
Carsten Carnett,
Politikommissær, Hundeafdelingen
HØJE-TAASTRUP KOMMUNE, SIGNE ABILDÅ, IDRÆTSKONSULENT
Høje-Taastrup Kommune har brugt Inger Bols til at holde foredrag for vores unge talenter og deres forældre som en del af kommunens talentprogram i 2016. Foreløbig har TIK Bueskydning, Swim Team Taastrup og Taastrup FC hver holdt en foredragsaften med stor succes, så vi vil fortsætte samarbejdet med Inger Bols i forhold til vores øvrige elite- og talentklubber.
SWIM TEAM TAASTRUP SKRIVER OM ARRANGEMENTET:
”Vi havde kostforedrag i går med Inger Bols, og jeg vil gerne takke jer mange gange for initiativet.
Udover at det var meget tiltrængt for svømmerne og forældre at blive opdateret på nødvendigheden af en sund kost og rigeligt af det, så var det også en stor fornøjelsen at have Inger på besøg. Hun er en utrolig kompetent dame og super dygtig til at holde publikum fast og interesseret. Virkelig en fornøjelse!”
TAASTRUP FC SKRIVER:
Inger gjorde det helt fantastisk.
Hun var i stand til at holde vores spilleres (12-15 år) opmærksom i små 3 timer, hvilket er meget imponerende. Via små videoklip fra kendte sportsfolk, blev tingene forklaret på et meget forståeligt niveau. Super god gennemgang omkring kulhydrater, proteiner osv. på et niveau, som alle kunne forholde sig til.
Alt i alt et meget gennemført foredrag, hvor alle kun havde positive reaktioner.
TIK BUESKYDNING SKRIVER:
”Det var en succes, vi var 37 tilstede. Alle var meget tilfredse, og der var utrolig mange spørgsmål, ikke kun forældre men også fra skytterne, selv Inger var imponeret over de mange spørgsmål. Det var godt, at der var mange forældre med. Hvis I skal lave flere arrangementer må det være et must at forældrene deltager. Vi var meget glade for Inger og for arrangementet.”
FRA DELTAGERE TIL MINE FOREDRAG OM, BASAL ERNÆRING FOR ELITEIDRÆTSUDØVERE, SOM JEG AFHOLDER DELS PÅ VEGNE AF TEAM DANMARK OG DELS I EGET REGI:
“Vi har ikke et sekund fortrudt, at vi tog til foredrag i Roskilde med Inger Bols. Inger har virkelig åbnet øjnene for hele familien, og vi har alle fået gode værktøjer, som vi kan arbejde videre med. Ikke mindst har vi fået vores 13-årige dreng på ret kurs. Det er vi dig meget taknemmelig for. Du har en evne til at favne alle aldersgrupper og fastholde på en god og positiv måde.”
Læs hele historien om Fam. Storm her
“Godt kursus igen i år. Vi har haft en søn med sidste år, som virkelig har ændret vaner. Han er ikke længere træt og spiser meget mere mad i løbet af dagen. Tak :-)”, Mor til judo-kæmper
“Tusind tak for et inspirerende og lærerigt foredrag. Du var rigtig god til at få tingene kommunikeret ud til de unge og os forældre.”, Bente B. Hansen. Mor til fodboldspiller
“Mine forventninger til foredraget var ikke høje. Havde forventet at høre moraliserende og bedrevidende banaliteter. Mine forventninger blev heldigvis ikke indfriet. Jeg har lært meget mere end forventet”, Far til fodboldspiller
DEN KONGELIGE BALLET, MARIANNE BENNETZEN, ADMINISTRATIONSCHEF
Inger Bols har været tilknyttet Den Kongelige Ballet siden 2012 som fast diætist. Inger sikrer, at alle ballettens dansere har den nyeste viden om sund ernæring for eliteudøvere, ligesom hun hjælper de dansere, der har brug for kostvejledning eller lignende.
Ernæring har stor betydning for danserne i Den Kongelige Ballet, og vi er meget tilfredse med, at den opgave ligger hos Inger Bols, som med sit engagement og professionalisme udgør et vigtigt led i udviklingen af danserene.