Jeg levede i mange år med +/- 10-15 kg. Det fyldte alt for meget i min tilværelse. Det var enormt stressende ikke at få mad nok og samtidig konstant tænke på mad, som værende en fjende. Kort sagt; jeg følte det som et fængsel. Jeg tænkte tit, når jeg så andre nyde deres mad: ”Hvor ville det være rart at kunne det ”. Jeg besluttede en dag for et nogle år siden, at nu kunne jeg ikke blive ved med at klare det mere. Jeg var på daværende tid gift og havde to drenge på 6 og 7 år. Samtidig havde jeg et godt, men stressende job, med mange rejsedage. Oveni at skulle bruge så megen tid på mad og problemer omkring det. Det var for hårdt og opslidende. Jeg vidste, at jeg havde behov for hjælp.
Jeg mødte op hos Inger Bols, som derfra stod for min behandling. Inger hjalp mig med at lære at spise og blive mæt på den rare måde. Hun lærte mig, at det var ok at spise og føle mæthed. Jeg lærte, at få nok mad efter, jeg kom til Inger.
“Lige pludselig begyndte mad at fylde mindre og mindre, og jeg var bare mæt og glad uden at tage på.”
Jeg oplevede, at jeg kunne rejse på alle mine forretningsrejser uden at være ængstelig over mad, og hvad der ville blive serveret. Det var den bedste og dejligste følelse at slutte fred med min krop og hjerne. Inger var en utrolig dygtig vejleder og støtte i den periode, hvor jeg gik hos hende. Jeg tænker tit på, hvor glad jeg er for at jeg besluttede mig at slutte fred med maden – men allermest tænker jeg, at jeg havde ikke kunne gøre det uden Ingers hjælp.
Så kæmpe tak for din hjælp, Inger!!! I dag har jeg det fantastisk. Jeg spiser helt normalt og har ikke mad på hjerne mere. Det har været helt utrolig befriende at komme ud af det fængsel, jeg var i. Det har givet mig masser af overskud til andre ting og ikke mindst frigjort mig for en masse negative tanker og følelser.
Mette Parving
40 år. Tidligere tvangsspiser gennem 20 år