Børn & familievejledning
Børn skal som voksne, naturligvis ikke på slankekur.
Børn skal, som voksne, hjælpes til at lære at komme i god kontakt til kroppen og lære at spise efter kroppens behov. Det gør jeg bl.a. med afsæt i en evidensbaseret model, der hedder intuitiv spisning og en psykologisk model ved navn ACT.
De voksne omkring barnet, skal hjælpe barnet med at opleve, at sundhed ikke er et spørgsmål om at spise sukkerfrit, fedtfattig eller tælle kalorier. Sundhed handler rigtig meget om lære at mærke og respektere sin sult og mæthed. I det hele taget at lære at afkode kroppens behov, så f.eks. ikke alle følelser i kroppen bliver tilfredsstillet med mad.
DEN TYKKE, GLADE PIGE…..
Jeg var selv den tykke pige i klassen.
Jeg hadede de årlige besøg hos sundhedsplejersken, hvor vægten blandt pigerne blev villigt delt.
Som udgangspunkt havde jeg bare en for god appetit. Det udviklede sig hurtigt til diverse forslag om vægttab fra lægen og sundhedsplejersken. Den gang talte man traditionelt kalorier. Der var meget firkantede regler for, hvor mange kalorier man måtte spise, hvis man skulle tabe sig (ikke at det slet ikke findes længere, utroligt nok).
Jeg var derfor konstant sulten, når jeg var på slankekur, og spiste derfor altid for meget, når jeg ikke var på kur. Det siger sig selv! Det er faktisk en kendt fysiologisk – og psykologisk – reaktion af at sulte sig selv/blive sultet. Desværre fik jeg jo så kun en endnu dårligere appetitregulering.
Hvis ikke der havde været fokus på min vægt allerede i de første klasser, men jeg i stedet havde lært at lytte til min krop, var der aldrig kommet et vægtproblem ud af det. Men det kom der, og i tillæg rigtig mange år med dårligt selvværd. Der gik desværre mange år, før jeg fik styr på min spisning og før jeg fik en grundlæggende kropsaccept. Det vil jeg rigtig gerne hjælpe jer med, ikke skal ske for jeres barn.
MINE FORVENTNINGER TIL DIG SOM FORÆLDRE:
Dit barn har i den grad brug for opbakning og forståelse. Har I som forældre selv et problematisk forhold til jeres vægt, hvor I fra tid til anden går på kur, er det en forventning fra min side, at I går vejen sammen med jeres barn i at lære at spise i en god kontakt til kroppen.
Hvis en af jer som forældre har en spiseforstyrrelse, er det meget vigtig, at der bliver iværksat en behandling, da den spiseforstyrrede adfærd risikerer at gå i arv.
Hvis barnet ikke er ældre end 10-12 år, og ikke selv har i tale sat en problemstilling med sin krop, foregår konsultationerne indledningsvis uden barnet. Jeg vil her guide jer som forældre til, hvilke ændringer der skal til i jeres familie for at hjælpe jeres barn.
Når barnet er blevet ældre, eller selv allerede er meget ked af sin krop, er barnet meget velkommen til konsultationen, hvor det naturligvis i lige så høj grad er barnet, som jer som forældre, jeg er i dialog med.
Kostplan:
En kostplan kan være en hjælp til jer som forældre til et overvægtigt barn.
Kostplanen skal ses som en igangsætter. Den skal dog afløses af, at I og barnet får et fornyet syn på, hvor meget mad (for det er som regel mere rigtig mad, der skal til, og ikke mindre!), der skal til. Ingen skal være fikseret på en kostplan i længere tid!
Det er naturligvis ok for barnet at spise søde sager. Vi taler om, hvor meget, hvornår og hvorfor.
Løsningen på problemet er dog sjældent bare en kostplan. Det er i lige så høj grad vigtig, at I hjemme i familien finder en balance mellem mad og motion.
Læs mere om min brug af kostplan her
Læs mere om vejen til din naturlige vægt her