Lene Henriette Christensen
Lene blev den rollemodel, hun gerne ville være Tilbage i januar 2005 - for godt og vel 11 år siden, besøgte jeg Inger Bols første gang. På daværende tidspunkt vejede jeg 97 kg, og jeg ville rigtig gerne tabe mig. Jeg har aldrig været ”en streg i luften”, men efter 2 børn havde en del kilo stille og roligt sneget sig på. I fødselsdagsgave havde jeg derfor ønsket mig et gavekort til en fast, aftalt tid hos en diætist. Lidt ligesom med en aftale hos tandlægen, hvor man føler sig forpligtet til at møde op. Jeg måtte have et skub for at tage skridtet og få styr på vægten. Ved første konsultation tog Inger sig god tid. Hvem var jeg, hvad var vigtigt for mig, og hvor ville jeg gerne hen? En af de ting, som jeg virkelig tog til mig var: ”Hvordan vil du gerne have dine børn skal vokse op, hvordan skal deres forhold til mad være?”. Jeg ville jo gerne have, at de skulle vokse op med gode kostvaner, sund kost og allermest ikke ende med at tænke på at tabe sig. Det som helt klart gjorde forskellen for mig var, at Inger tog udgangspunkt i, hvordan jeg spiste i hverdagen. Jeg kunne fortsætte med at spise rigtig mad hver dag – selv flæskesteg. For mig handlede det om at få flere grøntsager ind i måltiderne og spise mindre fedt. Jeg husker, at jeg fik ”lov” til to stykker Feodora chokolade hver aften og rødvin i weekenden. Jeg tror, at det var det, der gjorde, at det lykkedes for mig. At jeg kunne bevare noget af det, jeg nød i hverdagen, så det hele ikke blev så surt. Det sure kendte jeg alt for godt fra de forskellige slankekure, jeg havde prøvet gennem tiden. Jeg tabte mig 33 kg på 7 måneder. Jeg holdt min madplan knivskarpt, og som jeg blev lettere, begyndte jeg også at dyrke en del motion. I starten gåture. Som Inger sagde ”Køb ikke alt på en gang. Gå to gange, så får du mere motion." To år efter jeg havde tabt mig, løb jeg et halv-marathon. Jeg nød bare at kunne – kunne løbe... det kunne jeg slet ikke før. I det første år blev det lidt af en sport for mig at stille mig på vægten hver morgen, og se hvor mange gram, jeg nu havde tabt mig. Faktisk var det rigtig svært at slippe turen på vægten hver morgen og give slip på madplanen. Jeg var virkelig bange for at tage på igen, for jeg havde det virkelig godt med mig selv. Med tiden blev jeg bedre til at give slip, slippe vægten, slippe madplanen, og blot leve efter det, jeg havde lært af Inger. Og det fungerer! Jeg har ikke holdt min vægt fuldstændig, men jeg spiser det, jeg gerne vil, og min hverdag er ikke præget af tanker om, hvad jeg må og ikke må spise. Jeg har nok taget 10 kg på igen, og nogle vil måske sige, at det passer fint, for jeg var blevet for tynd. Det vigtigste for mig er nu, at jeg er bevidst om, hvad vi spiser i familien, vigtigheden af grønsager, fiber og motion. Det har jeg det rigtig godt med, og så skal jeg aldrig veje 97 kg igen
