En skræddersyet kostplan til dine behov

En skræddersyet kostplan til dine behov

Om min brug af kostplan

Min grundlæggende tankegang er at starte uden en kostplan. Så kan den inddrages på sigt, hvis det viser sig nødvendigt.

En nok så god kostplan hjælper ikke mod restriktive madregler, uhensigtsmæssige vaner, tanker og overbevisninger, samt manglende kontakt til din krops reelle behov, som gør, at du skiftevis lever (for) sundt, skiftevis lader stå til. For mange er disse ubalance helt afgørende for, at de ikke lykkedes med at holde fast i en ellers ønsket adfærdsændring. Det er her min ekspertise som diætist, coach og Madmentor er banebrydende.

Jeg er din mentor til at hjælpe dig med at opnå et forhold til mad, hvor du ikke skal bruge kræfter på at “styre dig”, hvad enten det er i forhold til portionsstørrelsen eller din evne til at håndtere søde sager. En kostplan i den forbindelse er ikke nøglen til din sunde vægt. En kostplan kan ligefrem i mange situationer være en hæmsko, fordi den trækker din fokus, det forkerte sted hen.

Hos mig, er det derfor langt fra alle, der arbejder ud fra en kostplan.

Hvem har brug for en kostplan?

Kostplanen kan være en igangsættende hjælp for dig, som fuldstændig har mistet fornemmelsen for, hvad normale portioner er. Eller for dig, der har svært ved at tillade dig selv at spise og derfor har brug for at se sort på hvidt, hvad en normal portion er, for ikke at forsætte underspisningen. Det sidste gælder især ved spiseforstyrrelser, uanset hvilken type af spiseforstyrrelse.

Du kan også have glæde af en kostplan, hvis din spisning svinger meget. Du spiser måske alt for lidt på nogle tidspunkter (typisk først på dagen), for senere på dagen eller i weekenden at være alt for sulten eller føler dig snydt, hvorefter du spiser for meget. Det gælder såvel klienter med som uden en spiseforstyrrelse.

Mange som gerne vil tabe sig, har en fejlagtig opfattelse af, at de nok bare skal lære at spise lidt nok. Det er sjældent min vurdering af den enkeltes problemstilling. Uanset om din vægt er høj eller lav, har du brug for at lære at mærke og erkende din sult. Det er første forudsætning for, at du kan tackle større eller mindre overspisninger, som i mange tilfælde er forårsaget af sult. Kun herved kan du få succes med at opnå en naturlig vægt i balance.

Kostplan ved spiseforstyrrelse

Kostplanen kan være en stor hjælp for dig som skiftevis underspiser og overspiser med eller uden efterfølgende kompenserende adfærd. Med kostplanen får du et trygt fundament at spise efter, og den skal hjælpe dig til at tillade dig selv at spise det, du har brug for, uden at du selv behøver at tage stilling til, om det er for lidt eller for meget. Og uden at du på nogen måde skal tælle kalorier eller på anden måde holde regnskab med, hvad du spiser i løbet af dagen.

I nogle tilfælde har du eller dine nærmeste brug for at have en kostplan at støtte sig op af. Vi tager altid en snak om udformningen af kostplanen, som kan blive en stor udfordring for dig, men en stor hjælp til dine nærmeste pårørende. Især hvis dine nærmeste pårørende i en periode er nødt til at tage ansvaret for din spisning.

Jeg sammensætter kostplanen ud fra mad, du kan lide. I sagens natur vil jeg være nødt til at motivere dig til at inkludere fødevarer i kostplanen, som spiseforstyrrelsen ikke umiddelbart accepterer. Du har måske med tiden ligefrem lært dig selv, at du ikke kan lide dem. Disse fødevarer indfører vi skridt for skridt. Mad du ALDRIG har brudt dig om, har jeg til gengæld ingen intention om, at du skal lære at spise.

Personlig kostplan til idrætsudøvere

Hvis dit formål er at optimere dine kropsproportioner (øge muskelmassen eller mindske din fedtmængde), anbefaler jeg ofte, at du som supplement til den første konsultation får udarbejdet en personlig kostplan.

Den personlige kostplan er særlig vigtig, hvis du som atlet skal tabe dig, så du får fordelt maden optimalt på dagen og anvendt de rette mængder af kulhydrat, protein og fedt. Det sikrer, at du kan opretholde et højt energiniveau til din træning på trods af et nødvendigt kalorieunderskud. Forudsat at et vægttab/fedttab er fysiologisk forsvarligt.

Mængderne i kostplaner til atleter er overvejende angivet i gram og ikke i husholdningsmål.

Hvad får du i mine kostplaner?

Jeg udarbejder kostplaner, som er nøje tilpasset efter dine behov og vurderet individuelt ud fra din vægt, alder, køn og aktivitetsniveau og naturligvis dine spisevaner. På trods af dit ønske om og et behov for et vægttab, laver jeg ikke kostplaner med stort kalorieunderskud. Dels fordi jeg ved, det ikke hjælper dig i længden, men også fordi det uundgåeligt vil presse din basale forbrænding ned og så tager du endnu nemmere på igen – og ofte lidt mere end du havde tabt dig.

Din personlige kostplan sammensættes med særlige hensyn til dine spisevaner og præferencer. Kostplanen giver forslag til den mest hensigtsmæssige fordeling af mad og væske i løbet af dagen og sikrer optimalt indhold af fedt, proteiner og kulhydrater samt vitaminer og mineraler.

I beregningen af din kostplan, inddrager jeg naturligvis alkohol/søde sager – i modsætning til den sort-hvide tankegang, hvor alt det traditionelt “usunde” er forbudt.

Kostplanen angiver mængder i husholdningsmængder (en kop, en skefuld, en tyk skive) og ikke i gram, hvor meget du har brug for at spise og drikke af forskellige fødevarer til alle måltider. Kostplanen er ikke en menuplan. Du kan derfor lave den mad, du har lyst til.

Pas på kostplaner, som lover dig et hurtigt vægttab

På den korte bane er det nemt for enhver med en smule ernæringskundskaber og adgang til nettet, at sammensætte en kostplan, som sikre et kalorieunderskud, der giver et vægttab. Jo hurtigere vægttab, jo færre kalorier er der plads til. Den slags kostplaner, som de ofte forekommer, giver ganske enkelt så stort et kalorieunderskud, at du naturligvis taber dig hurtigt, men til gengæld resulterer i, at du i løbet af kort tid, har stor trang (måske ligefrem craving) efter sødt eller er meget sulten. Det bliver på et tidspunkt ganske enkelt umuligt for dig, ikke at give efter. Her starter så en endeløs ubalance i din spisning, og med sikkerhed vil du fra forsøg til forsøg, opleve en støt stigende vægtkurve.

Podcasts & Artikler

Hvad er det der vægtneutral sundhed og intuitiv spisning, som alle går og snakker om? Det kan du blive klogere på i de mange podcasts og artikler, jeg har samlet til dig her.

Lyt til podcasts her

Læs artikler her

Måske har du set mig her:

Blogindlæg

Hvornår svigter vi det tykke barn?
Professor Bente Klarlund beretter i Politikens Lørdagsliv den 17. februar,…
Læs mere »
1
HVAD ER PROBLEMET? AT VI ER BLEVET TYKKERE ELLER AT TYNDHED IDYALISERES?
Et gammelt strandfoto med tynde, danskere foran iskiosken fra 1970´erne,…
Læs mere »
1
89-årig rask og stærk kvinde skældte sig selv ud for ikke at være sund nok
Min hidtil ældste klient var en 89-årige flot og stærk…
Læs mere »

Læs flere indlæg